Billedsyning
I billedsyning har jeg mest arbejdet figurativt.
Billedsyning har været en indgang til maleriet. Engang i slutningen af 70’erne kom jeg med på et kursus i billedsyning hos Annie Hedvard. Hendes teknik og mod var formidabelt. Hun skabte kæmpestore syede billeder. Jeg blev meget inspireret af mulighederne i det og begyndte at samle på stoffer i forskellige farver, så jeg i dag har en stofpalet.
Senere tog jeg kursus hos Solveig Refslund, som arbejdede med stoffer man selv malede plus tyll, og indførte det i mine syede billeder.
Udgangspunktet for mine billedsyninger er skitser jeg har tegnet og fotografier jeg har taget. Den viste her er et udsnit af et billede jeg har syet udfra en lille akvarel jeg har malet.
Stofstykkerne er fastsyede på maskine, så det er meget holdbart og tåler forsigtig vask.
Desværre er billedsyning meget tidskrævende og derfor har akrylmaleriet fået mere tid.
Men jeg har nu ikke opgivet billedsyningen endnu.
Det her viste er et udsnit.