Akrylmaleri med et tema.

Akryl er blevet mit foretrukne materiale, fordi det kan nærmest alting. Man kan arbejde med transparente eller dækkende lag, og det tørrer hurtigt, så man straks kan komme videre i udviklingen af billedet.
Nogle af mine malerier er planlagt på forhånd med hensyn til motiv og komposition. Ikke at jeg har et færdigt udtryk i hovedet. Det må afprøves og justeres igen og igen. Jeg arbejder i temaer, så jeg i en periode fordyber mig i et bestemt tema.
Det viste her er et udsnit.