Om mig

Hvad har jeg lavet og hvordan er jeg kommet til at male :

Billeder har altid været væsentlige for mig. Jeg er uddannet arkitekt med special i lys. Og det er fortsat lyset i billedet, som er vigtigt for mig. Arkitektuddannelsen er en uddannelse hvor man lærer at SE.
Jeg elskede at kombinere tekst og billede.Som arkitekt skal alt illustreres. Jeg begyndte at arbejde med lyd-dias – det var før computeralderen – og udtrykke mig i billedserier og store tegnede collager. Akvarel var et arbejdsredskab, jeg lærte fra bunden, både til at fastholde det, jeg så, og til at visualisere mit design.  Konstruktion af perspektivtegning hørte også med. Det er erfaringer, der er gode at have i bagagen.

Det mere frie billedudtryk udviklede jeg senere.
Fra 1987 har jeg undervist på daghøjskole i bl.a. tegning, foto, billedsyning og edb&billede.
Billedsyning havde jeg stiftet bekendskab med på kurser hos hhv. Annie Hedvard og Solveig Refslund.
Akrylmaleriet udviklede sig for mig ud af tegning og billedsyning. fra 1995 til 1997 gik jeg på kurser på Kunstskolen i Bøsserup hos Palle John Nielsen og Åse Fink. Der lærte jeg meget om maleri og om undervisning og om det personlige arbejde, man kan få ud af at male.

Arbejdet derhjemme foran staffeliet, dag efter dag, kan ikke undervurderes.