Pinse og åbent atelier

I pinsen 2019 har vi igen haft åbent hus i Atelier Himmelhuset. Man kan komme og se vores atelier, hvor vi arbejder og hvor der derfor er ting, der er i gang. Vi vil også finde nogle skitser frem, som vi synes vi godt kan skille os af med nu. Så der bliver lidt UDSALG over det. Vi vil hænge nogle malerier op inde i huset og i garagegalleriet. Og så håber vi at vejeret bliver lige så dejligt, som det har været her midt i maj, så man kan nyde haven. Og måske kaffen i haven. Eller teen, som jeg jo foretrækker.

Vi har en del billeder på lager, så selvom vi både skal have en lille udstilling i Nykøbing Sjælland sammen med Kunstnersammenslutningen Morild OG hjemme i Atelier Himmelhuset, skal der nok være nok at se på.

Haven lyser nu. Alle frugttræerne blomstrer plus syren og hæg, rododendron’erne er på vej i blomst, mens tulipanerne er på vej væk. Det bliver en smuk pinse.